Parallelt med, at de årlige uddelinger fra den danske fondssektor vokser år for år, bliver det også stadig mere lukrativt at sidde for bordenden i fondselitens bestyrelseslokaler.
I 37 ud af de 50 mest uddelende fonde er oplysningerne om formandens honorar tilgængelige i årsregnskaber og/eller på fondenes hjemmesider. De pågældende 37 bestyrelsesformænd fik i 2022 et samlet vederlag på knap 33,7 millioner kroner, svarende til et gennemsnit på 910.000 kroner.
Det viser Fundats’ årlige gennemgang af, hvad det indbringer at være formand i de mest uddelende fonde i Danmark. Gennemgangen er foretaget i de 50 fonde, som udgør den øverste halvdel i Fondenes Videnscenters nye top-100 over de mest uddelende fonde i 2022.
To fondsformænd fik over tre millioner kroner som belønning for deres anstrengelser i 2022, og i 12 af top-50-fondene rundede formanden én million kroner i årligt honorar. Til sammenligning var der i 2021 to færre, nemlig 10 af formændene, hvis vederlag oversteg én million kroner.
Fundats’ opgørelse viser formændenes samlede vederlag, hvilket i nogle tilfælde også omfatter poster i holdingselskabers og af fondskoncernernes bestyrelser, bevillingskomitéer m.v. Opgørelsesmetoden flugter med anbefalingerne fra Komitéen for god Fondsledelse, hvor anbefalingen er, at ”der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder”.
Sammenholdt med honorarerne i 2021 har flere fondsformænd kunnet indkassere ganske pæne stigninger. Eksempelvis er Hempel Fondens formand Richard Sands årlige samlede vederlag vokset med 380.000 kroner, Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen er gået 112.000 kroner op i årligt vederlag, mens den nu forhenværende formand for Egmont Fonden Lars-Johan Jarnheimer fra 2021 til 2022 kunne se sin gage vokse med 141.000 kroner.
Se hele opgørelsen under denne artikel.
Ny nummer ét på listen
2022-opgørelsen indeholder samtidig den artige overraskelse, at på trods af, Novo Nordisk Fonden er Danmarks suverænt mest uddelende fond, kan Lars Rebien Sørensen ikke kalde sig den fondsformand med det højeste vederlag. De 3,2 millioner kroner, som formanden for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings fik i samlet vederlag sidste år, rækker nemlig kun til en andenplads på listen.
Lars Rebien Sørensen er blevet overhalet af formanden for den 24. mest uddelende fond i Danmark, Richard Sand fra den erhvervsdrivende fond Hempel Fonden, der er eneejer af malingproducenten Hempel A/S. Richard Sands samlede vederlag i 2022 rundede 3,3 millioner kroner.
Hempel Fondens årsrapport for 2022, hvor alle tal er opgjort i Euro, viser, at den 64-årige partner i advokatfirmaet Bech-Bruun omregnet til kroner får cirka 750.000 kroner for at sidde i fondens bestyrelse, 290.000 kroner for bestyrelses- og komitéarbejdet i Hempel Invest, mens 2,1 millioner kroner er udløst af at sidde i bestyrelsen og komiteer i Hempel A/S.
Derudover har Richard Sand fri bil stillet til rådighed af Hempel Fonden, hvilket fonden opgør til 176.000 kroner. Ifølge Fundats’ oplysninger er der ikke andre af fondselitens formænd, som kan køre til og fra bestyrelsesmøderne i en af fonden betalt bil.
Fri bil har været kutyme i over 20 år
Det er ikke lykkedes for Fundats at få et interview i stand med Richard Sand om blandt andet den fri bil og den nye position som Danmarks bedst betalte fondsformand. Fundats har sendt en række spørgsmål til Hempel Fonden, som fondens direktør Anders Holm ”efter aftale med bestyrelsesformanden” har besvaret pr. mail.
Som svar på, hvorfor Richard Sand som en del af sit vederlag som bestyrelsesformand i Hempel Fonden modtager betaling for firmabil på 170.000 kroner, skriver Anders Holm:
”Bestyrelsen har ud fra en samlet afvejning vurderet, at det er hensigtsmæssigt at stille bil til rådighed for formanden. Dette skyldes blandt andet, at fonden selv eller gennem helejede datterselskaber har ejendomme, herunder skove og naturområder, i flere dele af landet.”
Videre skriver Hempel Fondens direktør:
”Dette har været praksis og uændret kutyme i mere end 20 år og været gældende for alle de seneste mere end tre forskellige formænd. I forbindelse med en gennemgang over for Erhvervsstyrelsen i foråret 2016 af fondens samlede honorarer til bestyrelsen blev der også redegjort for den frie bil til formanden. Dette havde Erhvervsstyrelsen ikke bemærkninger til.”
Det er fortsat bestyrelsens vurdering, at formandens honorar er passende i forhold til hvervets art og arbejdets omfang
Anders Holm – Direktør, Hempel Fonden
Omkring vederlaget på 3,34 millioner kroner understreger Anders Holm, at der er tale om det samlede formandshonorar i tre bestyrelser.
”Driftsselskabet Hempel A/S adskiller sig fra de fleste andre fondsejede selskaber ved at være 100 procent ejet af Hempel Fonden gennem datterselskabet Hempel Invest A/S. Derfor har bestyrelsen vurderet, at det samlet set på nuværende tidspunkt er fordelagtigt, at det er den samme formand i alle tre bestyrelser.”
”Honoraret til Hempel Fondens formand er fastsat af fondens bestyrelse ud fra bestyrelsens vurdering af formandens omfattende arbejdsområde. Hempel Fondens bestyrelseshonorarer har ikke været hævet siden 2015. Som nævnt blev Fondens samlede honorar til bestyrelsen gennemgået af Erhvervsstyrelsen i foråret 2016 uden at der fra Erhvervsstyrelsens side fremkom noget krav om ændringer hertil. Det er fortsat bestyrelsens vurdering, at formandens honorar er passende i forhold til hvervets art og arbejdets omfang,” skriver Anders Holm.
A.P. Møller Fonden med på listen
Lige under Richard Sand og Lars Rebien Sørensen ligger formanden for A.P. Møller Fonden Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
Fonden med hjemsted på Esplanaden i København K. har ikke tidligere fulgt opfordringen i anbefalingerne til god fondsledelse om på individuelt niveau at oplyse bestyrelsens honorar, men af 2022-årsregnskabet fremgår, at formanden i 2022 fik 2,7 millioner kroner mod 4,2 millioner kroner året før.
Nedgangen på halvanden million kroner skyldes, at Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla ud over at være formand for A.P. Møller Fonden og A.P. Møller Holding A/S endvidere indtil 15. marts 2022 var næstformand for A.P. Møller - Mærsk A/S.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er også formand for den almene fond Den A.P. Møllerske Støttefond. Hvad den post udløser, oplyses ikke.
Har frasagt sig honorar
I den modsatte ende af honorarskalaen finder vi 54-årige Jens Kann-Rasmussen, der i år er blevet genvalgt som formand for landets femte mest uddelende fond Villum Fonden.
Jens Kann-Rasmussen, som er barnebarn af Velux-stifteren Villum Kann Rasmussen, får ikke en krone for at sidde for bordenden i bestyrelsen.
”Bestyrelsesformanden Jens V. Kann-Rasmussen har frasagt sig bestyrelses-, arbejdsgruppe- og komitehonorar,” står der i Villum Fondens 2022-årsregnskab.
Her kan man samtidig se, at Jens Kann-Rasmussen er den eneste, som ikke får penge for bestyrelsesarbejdet. Resten af fondens bestyrelse på fem personer plus en observatør får tilsammen knap 2,8 millioner kroner i samlet honorar for at sidde i bestyrelse, arbejdsgruppe og komité.
Oplyser kun individuelt honorar på hjemmeside
Langt hovedparten af de 37 fonde og foreninger, hvor de individuelle honoraroplysninger for bestyrelsesmedlemmerne er tilgængelige, følger anbefalingen fra Komitéen for god Fondsledelse om at inkludere oplysningerne i årsregnskabet.
Anbefalinger for god FondsledelseI de gældende anbefalinger fra Komitéen for god Fondsledelse står der følgende om ledelsens vederlag:
- 3.1.1 Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde aflønnes med et fast vederlag, samt at medlemmer af en eventuel direktion aflønnes med et fast vederlag, eventuelt kombineret med bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabsmæssige resultater. Vederlaget bør afspejle det arbejde og ansvar, der følger af hvervet.
- 3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som bestyrelsesmedlemmer og en eventuel direktion modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, bortset fra medarbejderrepræsentanters vederlag som ansatte.
I enkelte tilfælde findes de individuelle vederlagsoplysninger kun på hjemmesiden. Et eksempel herpå er Trygfonden, som ellers tidligere har haft oplysningerne med i årsregnskabet. Ændringen skyldes, at Tryghedsgruppen er blevet underlagt nye regler, der sigter på at ”beskytte enkeltpersoner fra, at deres individuelle lønninger er synlige ’for evigt’”, i og med lønninger oplyst på hjemmesiden kan slettes igen.
I en mail til Fundats understreger Tryghedsgruppen samtidig, at der på hjemmesiden er fuld transparens om de individuelle lønninger for bestyrelse, direktion og repræsentantskab.
Baggrunden for ændringen er, at Tryghedsgruppen i 2021 overgik til at være forsikringsholdingvirksomhed som følge af Trygs køb af det britiske forsikringsselskab RSA’s skandinaviske aktiviteter. Dermed blev Tryghedsgruppen omfattet af paragraf 124 i ’Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser’, hvoraf det fremgår, at der i selve årsrapporten kun må angives samlede og ikke individuelle lønninger.
Bekendtgørelsen gælder for forsikringsselskaber, pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed, forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber.
